Skadedyr
Dyr der virker generende for mennesker opfattes som skadedyr, og ofte ønsker folk at bekæmpe disse dyr.
Det kan dreje sig om mange forskellige dyregrupper, både snegle, insekter, pattedyr og fugle, endda totalfredede dyr som flagermus.
Mange gange kan det lade sig gøre at indrette sig på en måde, så begge parter kan være der. Jo bedre kendskabet er til dyrene, jo nemmere går det at finde en måde, så der er plads til både mennesker og dyr.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du overveje bekæmpelse.
Her finder du oplysninger:
På Skadedyrslaboratoriets hjemmeside finder du en grundig skadedyrsguide, der opsummerer de mange henvendelser, der i årenes løb er kommet til instituttet.
På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er der mange oplysninger om dyr, der ofte opfattes som skadedyr. Se under ”dyr og planter”. Her finder du blandt andet ræv, mår, dræbersnegl, skovflåt, flagermus.
Hvis der er en bisværm, der har slået sig ned hos dig, kan du henvende dig til Danmarks Biavlerforening. Her er der for øvrigt også anvisning til, hvordan du selv kan fjerne hvepse.
Ræve kan du få yderligere oplysninger om hos Vildtkonsulenten, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland på tlf. 4435 0035.
Bekæmpelse
Hvis du ønsker at bekæmpe skadedyr, skal du selv sørge for det, og samtidig sikre, at lovgivningen overholdes. Du kan eventuelt finde bekæmpelsesfirmaer i fagbogen. Kommunen medvirker ikke.